Sådan beskærer du din vildtvoksende hæk

Hækken i din have er en af de ting, der hurtigt kan vokse vildt og voldsomt, og selvom du kan føle, at du lige har haft gang i hækkeklipperen, kan det allerede se ud som om, at hækken igen trænger til den helt store omgang. Hækken er faktisk en af de ting i haven, som mange oplever som værende det mest omfattende og irriterende at skulle passe og pleje.

Det skyldes muligvis, at en hæk sådan set bare vokser og hele tiden skal holdes ned, og meget mere er der som sådan ikke i det. Hækken har naturligvis den praktiske funktion at skærme af, og lige så uoverskueligt det kan føles at holde en hæk, lige så dejlig er dens funktion.

Sådan beskærer du din hæk

Hos rhpudlejning kan du leje alt det nødvendige udstyr og de nødvendige maskiner, du måtte have brug for, til at klippe dine hække. Du kan leje smarte eldrevne hækkeklippere på batteri, så du gør det helt rigtige for klima og miljø, samtidig med at du får en mere støjsvag oplevelse til gavn for både dine ører og naboer.

Klipning eller beskæring

Når du skal beskære din hæk, er det først og fremmest vigtigt at kende forskel på klipning af hæk og beskæring af hæk. Du kender måske ikke til forskellen, og det kan være, at du plejer at anvende begge begreber lettere tilfældigt, og det er sådan set også helt fint. Men spørger du om hjælp og rådgivning, også i forhold til fx leje af en hækkeklipper, kan det være relevant at kende til forskellen.

Når man siger, at man klipper sin hæk, så betyder det, at hækken trimmes let – også det de fleste ville kalde en studsning af hækken. Her klipper du din hæk, og det kan være, at det er din generelle strategi hen over sommerhalvåret, for at kunne følge hækkens bevoksning.

Hvis du derimod anvender den strategi, hvor du typisk lader der gå noget tid mellem hver beskæring – ja, som du allerede har læst, så kaldes det en beskæring. Når du beskærer din hæk betyder det nemlig, at din hæk har vokset sig stor og bred, og grenene lange, og derfor kræver det beskæring af de mange grene for at få den ned i normalstørrelse igen.

Hvornår skal jeg klippe min hæk?

Dette er et meget enkelt spørgsmål med mange forskellige svar. Det kommer nemlig helt an på typen af din hæk. Mange hække kræver omkring to klipninger om året i sommerhalvåret. Læg her mærke til brugen af ordet klipning – det vil sige en mildere omgang klipning ad to omgange for at studse hækken til.

Skriv et svar