Lad den bæredygtige mode sejre!

Lad 2021 blive året, hvor den bæredygtige mode for alvor får sit gennembrud 

Et faktum er, at vi er storforbrugere af tekstile produkter – produkter der i deres tilblivelse forurener vores jord og sætter sine alvorlige klimaspor. Et problem vi skal gøre noget ved! Producenterne bag mange tøjbrands har for vane at brænde den overskydende mængde af stof af – til stor belastning for vores klima. 

Derfor skal 2021 være året, hvor vi – alle sammen i fællesskab – gør en aktiv indsats for, at den bæredygtige mode, får sit endelige gennembrud. Ved at støtte op om bæredygtig mode bidrager du som privatperson aktivt til at formindske den miljømæssige belastning, tøjproducenterne har. 

Hvordan fungerer bæredygtigt mode?

Svarene er mange. Det kan ske på flere forskellige måder, hvilket kun gør projektet endnu mere håndgribeligt. At købe moderigtige produkter af producenter, der eksempelvis anvender genbrugsmaterialer, er en rigtig god idé. Det betyder, at de materialer der anvendes, ikke belaster vores klode.
Derudover kan man også droppe at støtte de mere fast-fashion baserede brands – som konstant laver kollektioner til billige penge. Disse tiltag foruener vores miljø, da der overproduceres tøj og andre tekstile produkter i hobetal.
Ofte er disse brands kvalitet heller ikke noget at råbe hurra for. Det betyder også, at tøjet lettere bliver slidt, går i stykker og, logisk nok, må erstattes med noget nyt. På den måde holder disse brands liv i deres fødekæde – og sikrer, at de også fremadrettet skal producere store mængder tøj – alt sammen for at fastholde deres indtjening. 

Ved at støtte brands, der leverer tøj og tekstile produkter i bedre kvalitet, undgår du at produkterne slides op hurtigt. Du betaler som ofte også en højere pris – men i sidste ende vil det regnestykke gå lige op, da du ikke er nødsaget til at købe nyt – som i øvrigt ligner det, du havde i forvejen – hele tiden! 

Hvis tøjet holder længere, sikrer du din bidragelse til at tøjproducenterne producerer mindre, og dit – og fabrikanternes – klimaaftryk formindkes betydeligt. Denne tilgang er med til at sikre gode levevilkår for den bæredygtige mode.

Der blomstrer flere og flere apps og hjemmesider op, hvis fokus er genbrug. Her kan man købe flotte, fine og også mere eksklusive brands til billigere penge. Det eneste er, at tøjet har haft en tidligere ejermand. Dog er tøjet forsat i god kvalitet og uden betydeligt slid. Der findes et hav af valgmuligheder, hvis man ønsker at gå denne vej – og man kan finde rigtig flot tøj og spare penge.

Skriv et svar