|
|
Restaurant Snerlen
Restaurant Snerlen drives af Tonny Kristensen. Hans karriere startede på Gl. Aalbæk Kro, hvorfra han er uddannet kok. Derudover har han bl.a. arbejdet som kok hos Scheelsminde i Aalborg, Brøndums Hotel i Skagen samt Restaurant Gråanden i Frederikshavn.
Tonny's store lidenskab for mad har sikret ham plads i finalen om Årets Kok tre gange.
Hos Restaurant Snerlen har vi respekt for madlavningens håndværkertradition, men lader os samtidig inspirere af de nyeste trends inden for madkunsten - og så kan vi lide at lave god mad, hvor der er lagt vægt på uforfalskede og friske råvarer, der retter sig efter årstiden
For os er mad ikke kun noget, vi alle skal have for at overleve. For os er mad en udfordring. En udfordring i at skabe nye retter på basis af de bedste råvarer. Den friske fisk kommer direkte fra auktionen i Strandby og tilsættes gerne lokale råvarer.
Restauranten er et populært spisested for folk som værdsætter frisk fisk og skaldyr. Vi er året rundt en eftertragtet ramme om selskaber og familiefester, og desuden en efterspurgt leverandør af mad ud af huset til private i hele Nordjylland og til erhvervarrangementer som jubilæer og receptioner.
På Restaurant Snerlen er gæsterne sikret en enstående kulinarisk oplevelse med den friskfangede fisk og skaldyr i hovedrollen krydret med en venlig betjening i hyggelige omgivelser.
Følg dette link og få et indtryk af vores restaurant.
Tonny Kristensen har i flere år arbejdet tæt sammen med Skagenfood om udvikling af opskrifter samt produktion af diverse fiskeretter. I vintermånederne holder han derudover velbesøgte kokkeskoler for firmaer og private.
|
